Falsificeret. Jordklodens fjerne fortid forløb måske ikke helt, som vi troede. Det viser nye målinger af nogle af verdens ældste bjergarter.
Tiden før Månen
I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.
Det, vi troede, vi vidste
I årtier har forskere antaget, at Månen blev dannet ved en kollision mellem den unge Jord og et andet himmellegeme (Theia) på størrelse med Mars for omkring 4,5 milliarder år siden. Det gigantiske sammenstød smeltede store dele af både Theia og Jorden, og materialet blev blandet til et globalt magmaocean. Månen blev dannet af materiale, der blev slynget ud, mens resten størknede til den nuværende Jord. Dermed blev også al den oprindelige kemiske variation i Jordens indre slettet, hvorefter planeten fik sin nuværende kemiske signatur.

Det, vi ved nu
Et nyt studie i Nature Geoscience ændrer måske det billede. Ved at måle fordelingen af isotoper i grundstoffet kalium i nogle af verdens ældste bjergarter fra Grønland, Canada og Hawaii har forskere fundet en lille, men systematisk afvigelse i kalium-40-isotopen i forhold til meteoritter og Jordens nutidige kappe.
Det lyder ikke som den store opdagelse, men afvigelsen er statistisk signifikant, og fundet tolkes derfor som et levn fra en tidlig og kemisk særskilt del af Jordens indre, der overlevede Theia-kollisionens formodede totalblanding. Hvis tolkningen holder, har vi for første gang fundet en geologisk rest af den proto-Jord, som eksisterede, før Månen blev til.
Men ...
Forskernes tolkning er dog ikke uomtvistelig, for det kræver, at netop kalium meget tidligt har dannet en afvigende isotopisk signatur, mens de fleste andre grundstoffer ikke viser tilsvarende ændringer. Det kan forklares med, at kalium er et moderat flygtigt grundstof, og eftersom de lette isotoper fordamper først og kondenserer sidst, kan kalium allerede på den unge proto-Jord have ændret sin isotopsammensætning.
Det gør til gengæld argumentet følsomt over for alternative forklaringer, som at senere geologiske processer, for eksempel konvektion, pladetektonik og smeltning, kan have påvirket prøverne. Fundet bygger desuden på ganske få lokaliteter.
Uanset udfaldet er studiet dog et vigtigt gennembrud, for det viser, at forestillingen om en total geokemisk sletning efter den store kollision måske er for simpel. I så fald er det muligt, at Jorden bærer på geologiske minder fra tiden, før Månen kom til.
Jens Olaf Pepke Pedersen
MIT News & Nature Geosciences, 14. oktober
Del:
