LONDON – Winston Churchill bliver både i Storbritannien og resten af verden hyldet som helten, der op til Anden Verdenskrig advarede imod landets eftergivenhedspolitik – appeasement – i lyset af det, han så som en voksende trussel fra Adolf Hitlers Nazityskland.

Han var den garvede politiker, som krævede handling, hvor premierminister Neville Chamberlain nølede, fast besluttet på at undgå endnu en katastrofal verdenskrig på trods af Tysklands tiltagende aggression. Churchill var lederen, som i dag hyldes for at have reddet sit land – og Europa – fra nazismen.