Lab leak. Den er blevet dømt ude flere gange. Men det er alligevel ikke så let at aflive teorien om, at det i virkeligheden var en undsluppen virus fra et laboratorium, der startede pandemien.

Teorien, der ikke vil dø

Da tidsskriftet Science i sommer bragte to videnskabelige artikler om udbruddet af covid-19 i Wuhan, var det for en stund, som om der blev sat prop i en slidsom debat. Forfatterne – erfarne forskere anført af professor Michael Worobey ved University of Arizona – konkluderede, at Huanan-markedet i centrum af den kinesiske storby var pandemiens epicenter, og at sygdommens årsag måtte være den ulovlige kinesiske handel med vilde dyr. Sygdomstilfælde var statistisk knyttet til markedet, spor af virus var koncentreret i et område, hvor der beviseligt blev handlet med dyr, og fund af to varianter af virus indikerede, at smitten mindst to gange måtte have taget springet fra dyr til menneske.

Verden over blev disse fund beskrevet som et nederlag for teorien om, at SARS-CoV-2 ved et uheld blev spredt af forskere, der havde arbejdet i laboratoriet med indsamlet virus.

chzi
(f. 1977) skriver om samfund, debat og kulturliv, tegner »Hvad siger De?« samt avisstriben B’læst og er desuden stedfortrædende redaktør af kultursektionen. Han er kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet og tidligere chefredaktør på dette universitets avis. I 2025 udkom en bog med B’læst-striber. Zieler har modtaget Pingprisen for sit arbejde som bladtegner.