I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

En superskurk, der for alvor er ond, har ofte selv ar på sjælen. Måske brændte barndomshjemmet ned, moderen svigtede, eller kammeraterne mobbede nådesløst. De traumatiske begivenheder skubbede den vordende superskurk ud på en livsbane, hvor trangen til hævn og et brændende ønske om at overtage verdensherredømmet får dem til at sky alle menneskelige hensyn.

Men ifølge et spritnyt studie fra Canadas University of Calgary er fortællingerne om de drevne slyngler fra Marvels og DC Comics universer faktisk lidt mere komplicerede at sætte på formel.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Det, vi ved nu

I de verdenskendte superheltefilm – Batman, Superman, Wonder Woman og utallige andre – møder man ofte karakterer, der er påvirket af voldsomme hændelser tidligt i de unge år. En gruppe adfærdsforskere ønskede at undersøge, om filmene kunne være med til at give seerne den opfattelse, at en hård opvækst betyder, at man uafvendeligt ender som ond og afstumpet.

I Batmans univers kan man godt have en hård barndom uden at ende som superskurk. Foto: Ivan Rohovchenko, Unsplash
I Batmans univers kan man godt have en hård barndom uden at ende som superskurk. Foto: Ivan Rohovchenko, Unsplash

Derfor har forskerne set en lang række superheltefilm, mens de noterede oplysninger om figurernes baggrund i et spørgeskema, som i den virkelige verden bruges til at opgøre potentielt traumatiske hændelser i barndommen. Jo højere score, jo flere udfordringer med for eksempel vold, misbrug og omsorgssvigt.

Men analysen fandt ingen sammenhæng mellem voldsomme hændelser i opvæksten og en senere tilværelse som enten helt eller skurk. Resultaterne var ens på tværs af de tegnede universer, og der var ingen kønsforskel: En negativ opvækst dømte ikke karaktererne til et liv på den mørke side.

Men …

I fremtiden ønsker man videre at undersøge, om superheltefilm faktisk kan være en støtte for børn, der har brug for at se, at en hård barndom ikke nødvendigvis trækker negative spor ind i voksenlivet. Samtidig ser man potentiale i at udforske, hvilke parametre der definerer en skurk frem for en helt. Juul

PLOS ONE, 15. januar