Forskerfejden. Hvis der virkelig var en stjerne over Betlehem ved Jesu fødsel, kan den ikke gemme sig for astronomerne, der uden stort besvær vil kunne udregne dens position til en bestemt tid.

Stjernen over Betlehem

DANMARK ER IKKE ET PÅFALDENDE kristent land. Alligevel er 73,8 procent af os medlemmer af den lutheranske folkekirke, og i det mindste til jul fylder vi kirkerne. For ikke blot er julen børnenes fest, den er også og især en fejring af Jesu fødsel i en simpel krybbe. Som evangelierne fortæller, så rejste Josef og hans forlovede, den frugtsommelige (såvel som jomfruelige) Maria, til byen Betlehem, hvor Jesus blev til under en engels bevågenhed.

Men hvornår blev han født eller anderledes udtrykt, hvornår begyndte vores tidsregning? Er de to tidsregninger identiske? Spørgsmålene har været omstridt gennem mere end tusinde år, ikke blot blandt teologer, men i høj grad også blandt astronomer og andre videnskabsmænd.

Andre læser også