Starlink under lup

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev Under lup. Læs mere og tilmeld Dem her.

Elon Musk kæmper mod det iranske præstestyre med radiobølger. Nu er han en helt, og glemt er hans lemfældige omgang med motorsaven på de føderale kontorer i USA. For internettet må og skal holdes åbent. Midlet er flåden af Starlink-satellitter. Det betyder, at parabolantenner på størrelse med familiepizzaer smugles ind i Iran, imens abonnementspriserne er blevet sløjfet. SpaceX – firmaet bag Starlink – arbejder også intenst på at gøre det muligt at få forbindelse med satellitterne direkte fra en mobiltelefon. Regimet vil ikke have det. De svarer igen med mobile jammere i Teheran og leder efter skjulte paraboler på tagene.

Sådan ser et moderne folkeoprør ud. Skal demokratiforkæmperne vinde, skal de kunne dele videoer og kampskrift. Så Musks ruminternet har fået en hovedrolle, efter at regimet har slukket for det jordbaserede net.

Er Starlink så virkelig en befrier – eller et »teknologisk kavaleri«, som Joakim Jakobsen har kaldt det? Eller har vi givet alt for meget magt over kritisk infrastruktur til én mand? Det undersøger vi i denne uges videnskabelige nyhedsbrev.

1. Fremtidens internet er i rummet

»Elon Musk er lysår foran alle andre,« lød det fra professor i rumfartsteknologi John Leif Jørgensen tilbage maj.

Jørgensen, der på DTU Space bygger stjernekameraer og andre ruminstrumenter, er bekymret for, at Musk med Starlink får monopol på at levere internet.

»Lige nu betaler du måske 300 kroner om måneden for 300 megabit derhjemme. Hvad nu, hvis Elon Musk kan tilbyde samme hastighed og pris, uanset hvor du er på kloden. Hvad vælger du så?« sagde han i interviewet.

Pludselig kan Musk blive global herre over distributionen af information i verden, og det synes Jørgensen og andre kilder i artiklen ikke smager så meget af frihedskamp.

Der er spæde konkurrenter til Starlink som franske OneWeb, men det består indtil videre af lidt over 600 satellitter. Til sammenligning kredser over 9.000 Starlink-satellitter omkring Jorden. Selvfølgelig er kineserne heller ikke trygge ved udsigten til (bogstaveligt talt) en himmel dækket af Starlink. De har to af disse megakonstellationer med satellitter på vej, Guowang og Qianfan (De tusind sejl).

Faktisk … ejer Musk og SpaceX over halvdelen af de godt 15.000 satellitter i kredsløb om Jorden.

2. Den lille mand i Kulhuse

Ruminternet er ikke en døgnflue. I artiklen »200 megabit sendt fra himlen« blev det sammenlignet med det første undersøiske transatlantiske kabel, der blev trukket i 1866, og med skiftet fra fastnettelefoner til mobiler.

Starlink var ikke mange måneder gammelt, før der blev spekuleret i, at man nu havde et våben mod de internetnedlukninger, som regimer mere og mere hyppigt brugte til at holde protester nede. Da militærjuntaen i Myanmar slukkede i 2021, tryglede de unge på gaden Musk om hjælp:

»@elonmusk, help us«, »please, please, please, please«.

Formålet med Starlink var dog ikke at assistere under revolutioner. Det var at give folk som Christian i Kulhuse adgang til World Wide Web. Christian fortalte i artiklen, hvordan internetdækningen i hans område i Hornsherred er for ringe, og derfor stritter en antenne op i luften fra hans hus.

Der er mange som Christian i verden. Cirka to milliarder. De har ingen adgang til et højhastighedsnet for eksempel gennem fiberkabler. For dem er det Starlink eller offline.

Som Christian sagde:

»Jeg har snakket i satellittelefon som udstationeret til ti dollar i minuttet, hvor vi brugte det første minut på at tale i munden på hinanden, fordi der var ti sekunders forsinkelse. Nu har jeg det mest fortrinlige internet, jeg nogensinde har haft.«

Faktisk … har Starlink over ni millioner brugere.

3. Arktis og rummet, potato potato

Uanset frygten for et oligopol er det svært at tage fra Starlink, at satellitterne især blev ukrainernes frelsende engle, da russerne ville tage deres land. Pludselig blev selve Ukraines hær dødafhængig af at kunne kommunikere med satellitterne.

Den canadiske professor Michael Byers forsker i rummets love ved University of British Columbia. I et interview med Weekendavisen gjorde han det klart, at Musk havde reddet ukrainerne.

For Byers var det slet ikke utænkeligt, at Ukrainekrigen kunne rykke ud i rummet. Ikke direkte gennem en stjernekrig, men i jamming af satellitter og sabotage mod jordstationer.

Hans oprindelige forskningsinteresse var Arktis, men han indså hurtigt, at lighederne med rummet var store: koldt, mørkt og farligt.

Nå ja, og så er vi – trods det tårnhøje konfliktniveau – afhængig af samarbejde begge steder.

I rummet samarbejder Vesten med russerne omkring rumstationen ISS, ligesom vi stadig deler satellitdata på visse områder. I Arktis hjælpes man ad blandt andet med at holde øje med havisen og redde skibbrudne.

Faktisk … er Byers’ store pointe, at vi er så afhængige af hinanden på så komplekse måder de to fjerne steder, at vi aldrig vil ende i en totalkrig.

Men det sagde han selvfølgelig i maj 2023.

Nutidens højteknologiske computerkrige med hacking og droner er også rumkrige. Det må vi vænne os til.