Babyskridt. Er fusionsenergi løsningen på fremtidens klima- og energikriser? Et nyt gennembrud for teknologien dækker over den kedelige sandhed, at processen stadig kræver langt mere energi, end man får ud i sidste ende.

Spild af energi?

I mere end syv årtier har forskere drømt om at tæmme den fusionsproces, vi kender fra Solens indre, og dermed få adgang til nærmest uendelige mængder af energi. Optimismen har ikke fejlet noget; forventningen har hele tiden været, at et fusionskraftværk var lige om hjørnet. I dag er det blevet en stående vittighed, at fusionsenergien altid er 30 år ude i fremtiden.

Lidt over midnat natten til mandag i sidste uge fik drømmen ny næring, da det for første gang lykkedes forskere ved National Ignition Facility (NIF) i Californien at passere en symbolsk vigtig milepæl på vejen mod at anvende fusionsenergien: Det er lykkedes dem at få mere energi ud af en forsøgsopstilling, end der blev puttet ind i den.

jopp
Jens Olaf Pepke Pedersen (f. 1958) skriver om naturvidenskab, især om klima, geofysik og rummet. Han er cand.scient, ph.d. i fysik og seniorforsker på Institut for Rumforskning- og teknologi på DTU, hvor han forsker i klimaændringer og arbejder med anvendelse af satellitdata især i Arktis. Han har tidligere arbejdet på Aarhus og Københavns Universiteter, det europæiske forskningscenter CERN i Geneve samt på flere amerikanske universiteter. Han er redaktør af fysik- og astronomitidsskriftet Kvant og har modtaget Det naturvidenskabelige Fakultets formidlingspris på Københavns Universitet. I 2017 vandt han prisen for årets danske forskningsresultat efter en afstemning på videnskab.dk.