Lånte penge. Der er fuld opbakning fra internationale økonomer til Mette Frederiksens plan om at investere sig ud af krisen og ikke stresse over statsgæld. Det skyldes de lave renter – og et nyt syn på gæld.

Sorgløse skyldnere

Statsminister Mette Frederiksen er ikke bange for at gældsætte Danmark oven på coronakrisen, selvom kriseregningen vokser og vokser. Og interessant nok mener både Nationalbanken, en nuværende og en tidligere økonomisk overvismand, at gælden i princippet aldrig behøver at blive betalt tilbage, hvilket de gav udtryk for på forsiden af Børsen i mandags. Til stor irritation for den borgerlige opposition, der i ugens løb har kritiseret den slags tanker for at være »økonomisk uansvarlige«.

Men danske borgerlige politikere skal tage en dyb indånding. For det afslappede forhold til statsgæld får opbakning fra flere interna­tionale økonomer. Over for Weekendavisen erklærer blandt andet tre økonomiske toprådgivere for regeringen i Tyskland, der ellers er kendt som et af de mest gældsforskrækkede lande i verden, at de også ser relativt afslappet på tilbagebetalingen af coronagælden.

Andre læser også