Kommentar. Endelig har vi et teleskop, der er opkaldt efter en kvinde. Og ja, det gør en forskel.

Rubins øje

I juni 2019 fremlagde to kongresmedlemmer i USA et usædvanligt lovforslag. De ville have et teleskop omdøbt. Den ene republikaner og den anden demokrat, begge kvinder, satte alt ind på at få navnet Large Synoptic Survey Telescope erstattet med Vera Rubin Survey Telescope.

Teleskopet – hvad end det kom til at hedde – ville blive et af de mægtigste i verden med udsyn til hele den sydlige nattehimmel fra sin trone på en chilensk bjergtop. Med sit 3.200 megapixelkamera på størrelse med en bil ville det være som at tænde en projektør i natten. 20 milliarder nye galakser, planet ni, spor efter mørkt stof og objekter fra andre stjernesystemer på besøg i Solsystemet. Teleskopet skulle blive detektiven, der med de hidtil mest detaljerede panoramabilleder ville finde alt det, astronomerne leder efter.

Vera C. Rubin i starten af 70erne, hvor hun kom på sporet af mørkt stof. Foto: Ho, Scanpix

Det vil »give mere information om universet end alle andre optiske teleskoper i historien tilsammen«, har National Science Foundations Brian Stone erklæret til CNN.

Politikerne Eddie Bernice Johnson og Jenniffer González-Colón ønskede altså at få Rubins navn på det projekt.

Vera C. Rubin blev født i 1928 i Philadelphia. 26 år gammel var hun med sin ph.d.-afhandling med til at vise, at galakser klumper sammen i hobe. Trods opdagelsen gik det dog trægt med at få teleskoptid og en fastansættelse. Palomar Observatory i Californien måtte kvinder for eksempel ikke bruge. I hvert fald ikke før 1965, hvor Rubin som den første fik lov.

I 1970 målte hun på Andromedagalaksen og så, at stjernerne roterede for hurtigt rundt om galaksens centrum. Som om der manglede noget masse til at holde sammen på det hele – måske noget usynligt stads? Mange anser det i dag for en skandale, at Rubin aldrig fik Nobelprisen for opdagelsen af mørkt stof.

Hun gav os et friskt blik på universet, og det ønskede Johnson og González-Colón at hylde med navneskiftet. Rubin selv var død tre år tidligere i 2016.

Lovforslaget gik igennem, og teleskopet endte med at hedde Vera C. Rubin Observatory (blandt journalister af og til blot Rubin-teleskopet). For nylig, 23. juni, blev de første testbilleder så offentliggjort. De afslørede blandt andet 2.104 nye asteroider i Solsystemet. 

Vera C. Rubin var ikke overset. Hun fik masser af titler og medaljer senere i sit liv. Men hun fortjener at få sit navn på lige netop dét teleskop, som skal sikre, at vi ikke overser nogen blinde pletter derude.

guve
(f. 1983) er cand.public. og ph.d. i videnskabsjournalistik. Gunvers store interesse er fysik, astronomi og videnskabshistorie, men hun anlægger også gerne en videnskabsvinkel på aktuelle samfundsforhold. Hun er forfatter til bogen Fjerne kloder og medforfatter til en række andre populærvidenskabelige bøger.

Andre læser også