Unaturligt. I dag sørger de zoologiske haver for, at chimpanser kun parrer sig med deres egen underart. I naturen lader man sig imidlertid ikke begrænse af den slags skel.

Racehygiejne i abeburet

Hvis de nuværende tendenser fortsætter, vil alle menneskeaber uddø i dette århundrede,« siger biolog Peter Frandsen fra København Zoo med en foruroligende selvfølgelighed. Han er involveret i bevaringsarbejdet for chimpanser og er ved at lægge sidste hånd på et seks år langt forskningsprojekt, der vil gøre det nemmere at skelne mellem de forskellige underarter af chimpanser.

»Udgangspunktet er, at vi vil bevare alle fire underarter, som de findes i Afrika. I zoologiske haver sikrer vi gennem avl en sund bestand, som kan fungere som reservepopulation, hvis arten skulle uddø i naturen,« siger Peter Frandsen, »men problemet er, at man i nogle tilfælde utilsigtet har blandet de forskellige underarter med hinanden og nu står med hybrider, som ikke forekommer i naturen.«

anderslundt
(f.1973) er historiker, forfatter og specialist i nordisk middelalder. Anders blev færdig fra Københavns Universitet i 2000 og har tidligere arbejdet i organisationer som Ventilen og Mellemfolkeligt Samvirke. Siden 2012 har han været selvstændig foredragsholder, skribent, forfatter og historisk konsulent. Blandt hans bøger er ”Sølv, blod og kongemagt – bag om vikingemyten”, som afskaffer vikingetiden og afdækker de reelle årsager til den skandinaviske ekspansion i middelalderen. Desuden har han bidraget til bl.a. "Landsbykirken som et aktiv" og "Turen går til vikingetiden".