Ideer

Forskerfejden. Kort efter afslutningen af Anden Verdenskrig kastede fysikeren Irving Langmuir sig over vejrforudsigelser i et ambitiøst forsøg på ikke blot at forudsige vejret, men også at kontrollere det.

Patologisk regndans

I det sydlige Alaska ligger det 2.500 meter høje bjerg Mount Langmuir, der er opkaldt efter en af nyere videnskabshistories mest fremragende, alsidige og farverige forskere. Den amerikanske kemiker og fysiker Irving Langmuir (1881-1957) var gennem hele sin karriere tilknyttet forskningsafdelingen ved industrigiganten General Electric, og som den første industrielt ansatte forsker nogensinde modtog han i 1932 nobelprisen i kemi. Da American Chemical Society i 1985 startede et nyt tidsskrift for overflade- og kolloidkemi, valgte de simpelthen at kalde det Langmuir.

Blandt filosoffer og i den bredere offentlighed er Langmuir dog bedst kendt for sit begreb om »patologisk videnskab«, som han indførte i 1953 i et forsøg på at demarkere utroværdig pseudovidenskab fra den sande og ægte videnskab. Som et eksempel på førstnævnte nævnte han paranormale fænomener og ufologi (studiet af flyvende tallerkener), mens hans egne forskningsområder naturligvis levede op til de kriterier, han fastsatte for god videnskab.

Andre læser også

  • Ideer
    Flodlandet

    Hybris. En bølge af dødbringende oversvømmelser har ramt Europa, og det er i høj grad menneskets egen skyld. Vi breder os i stigende grad ud over arealer, som historisk har været flodernes domæne, og omgiver dem med beton og asfalt. Vi tror, vi kan tæmme naturens kræfter, men det er dømt til at gå galt, advarer forskere.