I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

I mange år har forskere haft en nogenlunde ensartet forståelse af Påskeøen. Øen var et isoleret hjørne i den østlige del af Polynesien, hvor en lille befolkning udviklede en enestående kultur og rejste sine mystiske stenstatuer, moai, i nærmest total afsondrethed fra resten af verden. Den gængse fortælling var, at polynesierne sejlede fra vest mod øst – fra Samoa og Tonga gennem Tuamotuøerne til Marquesasøerne, og at Påskeøen var det sidste punkt i denne ekspansion. Her kulminerede kulturen med storstilede monumenter, inden den kollapsede.

De såkaldte ahu-platforme var en del af Påskeøens monumentkultur. Foto: Antiquity
De såkaldte ahu-platforme var en del af Påskeøens monumentkultur. Foto: Antiquity

Det, vi ved nu

Ny forskning fra Uppsala Universitet har vendt op og ned på denne fortælling. Ved at kombinere omfattende kulstofdateringer og arkæologiske analyser fra en række østpolynesiske øer har forskerne vist, at Påskeøen ikke blot var et endepunkt, men snarere et dynamisk knudepunkt i et større netværk.

Studiet afslører, at Påskeøen tidligt udviklede sin egen ceremoni- og monumentkultur med komplekse stenhaver og de såkaldte ahu-platforme, som ser ud til at have inspireret senere strukturer i resten af Polynesien. Den traditionelle idé om en ensrettet kulturudbredelse fra vest mod øst må derfor udvides med et billede af gensidig udveksling og kulturel dialog på tværs af tusindvis af kilometer åbent hav. Påskeøen var med andre ord ikke blot en modtager af ideer udefra, men var selv en kilde til religiøs og arkitektonisk innovation i Polynesien.

Men ...

Den nye indsigt rejser til gengæld nye spørgsmål. Hvis Påskeøen var så tæt integreret i polynesiske netværk, så mangler vi en forklaring på, hvorfor der skete en kulturel og demografisk isolation i øens senere historie, som førte til et dramatisk fald i befolkningstal samt en ressourceudtømning, som også er veldokumenteret.

Den nye forskning minder os om, at historien aldrig er endegyldig. Den må ofte skrives om, når vi ser på den med nye metoder.

Antiquity, 7. juli

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.