Falsificeret. Den alpine trægrænse er ikke så pålideligt et klimasignal, som vi har troet.
Op og ned ad bjerget
I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.
Det, vi troede, vi vidste
Den alpine trægrænse har længe været opfattet som et markant klimasignal. Over en vis højde bliver det for koldt til, at træer kan overleve, og derfor sætter temperaturen en øvre grænse for skovens udbredelse i højden. Når klimaet bliver varmere, burde denne grænse derfor rykke opad, og i både lærebøger og formidling er trægrænsen ofte blevet brugt som en direkte indikator for global opvarmning. Et varmere klima betyder en højere trægrænse.
Det, vi ved nu
En ny global analyse fra Universitetet i Basel, baseret på højopløselige satellitdata fra perioden 2000-2020, tegner et langt mere komplekst billede. Kun 42 procent af trægrænserne bevæger sig opad, mens en fjerdedel bevæger sig nedad, og resten stort set ligger stille. Samtidig viser studiet, at kun omtrent halvdelen af trægrænserne ligger dér, hvor de klimatiske forhold siger, at de burde ligge.
Forklaringen er, at trægrænsens placering ikke bestemmes af temperaturen alene. Menneskelig påvirkning spiller en afgørende rolle. For eksempel bliver højtliggende græsningsområder i stigende grad forladt i Alperne. Når græsningen ophører, kan træer igen etablere sig i området, og den observerede trægrænse rykker opad, også uden at klimaet nødvendigvis har ændret sig. Omvendt kan skovhugst og menneskeskabte brande forhindre trævæksten og dermed presse den observerede trægrænse nedad.
Trægrænsen viser sig dermed at være et resultat af et komplekst samspil mellem klimaændringer og lokale forstyrrelser, og det er derfor især i områder med begrænset menneskelig aktivitet, at trægrænsen afspejler et rent klimasignal.
Men …
Studiet dækker en relativt kort periode på to årtier og baserer sig på satellitdata samt modeller for, hvor trægrænsen burde ligge under givne klimaforhold. Der vil derfor være regionale variationer og usikkerheder i både data og fortolkning. Men konklusionen er, at trægrænsen ikke er en entydig klimamarkør. Den reagerer på opvarmning, men filtreret gennem menneskelig aktivitet og landskabets historie.
Phys.org, 9. april
