Jazzet tristesse, symfonisk eufori eller heavy metal-vrede. For de fleste er musik en direkte adgang til følelserne og en kilde til trøst, glæde og samhørighed. Men for nogle få er musik bare ... lyd. Toneveksling og rytme, men intet andet. 

Tilstanden blev opdaget af en gruppe spanske hjerneforskere for ti år siden. Den kaldes »specifik musikalsk anhedoni«, og forskerne har netop udgivet et nyt studie om fænomenet i tidsskriftet Trends in Cognitive Sciences.

Unge til APHACA-koncert i Tivoli den 25. juli. Foto: Torben Christensen, Scanpix
Unge til APHACA-koncert i Tivoli den 25. juli. Foto: Torben Christensen, Scanpix

Tidligere hjerneskanninger har vist, at mennesker med musikalsk anhedoni godt kan opfatte og bearbejde musik, men at aktiviteten i hjernens belønningskredsløb er nedsat i denne sammenhæng. Til gengæld ses der normal belønningsaktivitet, når hjernen bearbejder andre givende stimuli som mad, sex og kunst. Ifølge forskerne fungerer både hørelsen og belønningssystemet, men forbindelsen mellem netop lyd og nydelse er afbrudt. Opdagelsen udfordrer dermed den tidligere antagelse, at nydelse er et alt-eller-intet-fænomen.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Hjerneforskerne har udviklet et spørgeskema, der måler, hvor givende forsøgspersoner oplever musik i forhold til humør, følelser, bevægelse og socialitet. Man håber nu, at metoden kan overføres til studier af andre former for nydelse og måske afsløre andre specifikke anhedonier, for eksempel i forhold til indtag af mad. Forskerteamet samarbejder aktuelt med genetikere for at identificere gener, der kan spille en rolle for udviklingen af musikalsk anhedoni, og for at finde ud af, om tilstanden er medfødt eller kan ændres.

Trends in Cognitive Science, 7. august