I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Grønlandshajen er på mange måder et ekstremt dyr. Den kan blive op mod 400-500 år gammel, den svømmer særdeles langsomt og holder til på store dybder i det nordlige Atlanterhav. Her lever den ofte af rester af døde dyr, der synker til bunds, og der kan gå flere måneder mellem dens måltider.

Nyt studie viser, at grønlandshajen har et langt bedre syn end først antaget. Arkivfoto: AFP Photo, Ghislain Bardout, Under The Pole, Scanpix. 
Nyt studie viser, at grønlandshajen har et langt bedre syn end først antaget. Arkivfoto: AFP Photo, Ghislain Bardout, Under The Pole, Scanpix. 

Da grønlandshajen lever i næsten totalt mørke i dybhavet, hvor lugt, vibrationer og elektricitet må være vigtigere end syn, har forskerne længe antaget, at den næsten er blind. Antagelsen passede ind i en velkendt evolutionær fortælling, hvor en sans gradvist bliver overflødig, når den ikke længere bruges.

Det, vi ved nu

Ny forskning ledet fra Universitetet i Basel udfordrer denne fortælling. Ved at undersøge grønlandshajens øjne på genetisk og mikroskopisk niveau har biologerne vist, at dens synssystem er bemærkelsesværdigt velbevaret. Nethinden er intakt, de lysfølsomme celler fungerer, og de genetiske mekanismer, der understøtter synet, er aktive selv hos meget gamle individer.

Hvor menneskets øjne gradvist nedbrydes over årtier, synes hajens at forblive funktionelle over århundreder. Det peger på en usædvanligt langsom aldringsproces, muligvis understøttet af et koldt miljø og et lavt stofskifte, som reducerer ophobningen af celleskader.

Nyhedsbrev: Under lup

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev, hvor vi bruger forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den. Udsendes hver anden uge.

I stedet for at have opgivet synet fremstår grønlandshajen som et dyr, der har bevaret det i en form, der er tilpasset ekstremt svagt lys. Synet er dermed ikke en evolutionær rest, men en sans, der stadig vedligeholdes, fordi den selv i dybhavets mørke har betydning for overlevelsen.

Men …

Studiet dokumenterer, at grønlandshajen faktisk kan se, men det fortæller ikke, om den aktivt bruger synet til at lokalisere bytte og orientere sig i dybhavet, eller om synet primært fungerer som et supplement til andre sanser.

Men hajen har vist, at fravær af lys ikke nødvendigvis betyder fravær af syn. Desuden må vi konkludere, at det ser ud til at være en fordel at leve livet meget langsomt, hvis man gerne vil leve meget længe. Jens Olaf Pepke Pedersen

Nature Communication, 5. januar