Kronik. Når regeringen er så uklar i sine meldinger om at anholde Netanyahu, skyldes det ikke kun politik. Også folkeretten peger i flere retninger.
Netanyahu i håndjern eller ej
Siden Den Internationale Straffedomstol (ICC) 21. november udstedte en arrestordre på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har et indviklet folkeretligt spørgsmål om statslederes immunitet fyldt meget i medierne.
Direkte adspurgt, om Netanyahu vil blive arresteret og udleveret til ICC, hvis han sætter fod på dansk jord, taler den danske regering som tidligere omtalt i Weekendavisen »flydende sort«. Under en hasteforespørgsel 27. november henviste udenrigsministeren til »de retshåndhævende myndigheder«, idet han understregede: » … vi står på folkerettens side, og så har jeg fuldstændig tiltro til, at de myndigheder, vi har i det her land, vil vide, hvordan man skal agere, når det gælder, uden undtagelse.«
Del: