Myre-kirurgi

Det er ikke kun mennesket, der med overlæg amputerer beskadigede legemsdele hos artsfæller for at redde deres liv.

I et nyt videnskabeligt studie beskriver biologer fra tyske Universität Würzburg og schweiziske Université de Lausanne, hvordan myrer af arten Camponotus floridanus – også kendt som tømrermyrer fra Florida – behandler tilskadekomne kammerater ved enten at rense deres sår eller ved helt at fjerne kvæstede lemmer.

At visse myrer tilser hinandens skader og læsioner, er set før. I 2023 kunne forskere beskrive, hvordan den afrikanske myreart Megaponera analis behandler artsfællers betændte sår med antimikrobiel væske, som de udskiller fra en kirtel i bagkroppen.

De amerikanske tømrermyrer producerer imidlertid ikke den desinficerende væske og går i stedet mere lavpraktisk til værks.

Biologerne kom på sporet af myrernes opsigtsvækkende tilbøjelighed, da de observerede en koloni af C. floridanus i laboratoriet og bed mærke i en enkelt myre, der gnaskede i en artsfælles ben. Det stod hurtigt klart, at myren var i fuld gang med en amputation. Da forskerne siden kiggede videooptagelser af kolonien igennem, fandt de en række eksempler på den usædvanlige manøvre. Amputationerne sker tilsyneladende med samtykke, da ingen af de opererede myrer gjorde modstand under indgrebet.

Opdagelsen fik de overraskede forskere til at undersøge overlevelsesraten hos de behandlede myrer. Den lyder på imponerende 90 procent.

Myrerne amputerer dog kun ved skader på den øvre del af artsfællers ben.

For at forstå hvorfor gennemførte biologerne et eksperiment, hvor de selv amputerede en række af myrernes ben, men kun den nedre del.

Her lå overlevelsesraten efterfølgende på omkring 20 procent.

Forklaringen skal findes i myrernes anatomi. Myrer har en række muskler, der pumper hæmolymfe – myrernes blodvæske – rundt i kroppen. Mange af disse muskler er hos tømrermyren koncentreret omkring den øvre del af benene. Det betyder, at en skade i dette område ofte mindsker den lokale gennemstrømning af hæmolymfe og dermed nedbringer risikoen for, at bakterier fra eventuelle sår spredes til resten af kroppen. Hvis benet tidsnok amputeres nær kroppen, er chancen for infektion derfor minimal.

Omvendt er der ved en amputation længere nede ad benet større risiko for, at patogener fra sår alligevel kan sprede sig via de førnævnte muskelpumper.

Myrerne har virkelig tænkt sig om.

Deres imponerende og komplekse adfærd giver da også god mening. Op til 20 procent af myrer, der går på jagt efter føde, ender før eller siden med at vende sårede tilbage. Ved at redde disse myrers liv og afværge infektioner, der kan sprede sygdom til andre, sparer kolonien samlet set enorme energiressourcer.

Current Biology, 2. juli

The New York Times, 2. juli