Smugleri. I det sydfynske øhav har smugleri gennem tiderne været en lokal folkesport og udtrykker en slags grænselandsmoral, som gør det socialt acceptabelt at snyde staten.
Moral på grænsen
Brændevinsstenene. Navnet vidner om en helt særlig aktivitet. Det er en række sten ved Vårø Knude på Tåsinge, som danner en naturlig skibsbro. De ligger afsides og er et oplagt sted at lægge til, når man skal i land med lyssky last. For eksempel brændevin, som engang blev importeret i rigt omfang til Tåsinge.
»Det er det eneste sted på Sydfyn, jeg kender til, hvor smugleriet har aflejret sig i et stednavn. Hvis vi kigger på England og Cornwall, så har de jo alle mulige steder, der hedder Smugglers Bay og sådan noget. Hvis vores stednavne her på Sydfyn skulle stå mål med, hvor meget smugleri der har været, så skulle vi også have en Vodkastrand og en Cigaretbugt.«
Del: