2023 blev året, hvor de danske sundhedsmyndigheder for første gang gav grønt lys til en psykedelisk medicin: en næsespray kaldet Spravato, som indeholder stoffet esketamin.

Stoffet, som med myndighedernes egne ord kan give »skræmmende ud-af-kroppen-oplevelser eller andre dissociative symptomer«, kan nu anvendes på patienter i psykiatrien, som har brug for en hurtig reduktion af depressive symptomer.