Spredte, anerkendende nik. Læge Mathias Ebbesen Jensen nævner navnet på den nonprofitorganisation, der leverer de psykedeliske stoffer til Danmarks hidtil største studie af sin art.

»Usona,« siger han højt og tydeligt ud i salen og får både en kvindelig psykolog med højhælede støvler og en mandlig tilhører med blottede tatoveringer på armene til at smile indforstået.