Mørk ilt

Det, vi troede, vi vidste

I mange år har man troet, at de iltmolekyler, man fandt på havenes bund, var blevet transporteret ned gennem vandmasserne fra overfladen. Man forestillede sig, at størstedelen af ilten var rester fra algernes fotosyntese eller var blevet slæbt med ned af selve det forskningsudstyr, som målte ilten.

Det, vi ved nu

Nye eksperimenter viser, at metalrige knolde, der findes på dybhavets bund, er i stand til at generere ilten, siger havøkologer fra Scottish Association for Marine Science. Knoldene fungerer nærmest som små batterier: Der dannes små punkter med elektriske strømme på knoldenes overflader, og imellem disse punkter opstår spændingsfelter, som lige netop er i stand til at splitte havvandets brint- og iltmolekyler fra hinanden. Jo større overflade, jo mere ilt frigiver knoldene.

Men …

Selvom der er tale om en nyopdaget kilde til ilt på havbunden, er der brug for yderligere undersøgelser af, om den begrænsede iltproduktion har nogen særlig betydning for økosystemet. Mere end halvdelen af havdybets biodiversitet lever på knoldenes rå overflader, og vi skal vide mere om deres behov for ilten, siger forskerne. Hvis ilten har stor betydning, kan minedrift efter de metalholdige knolde, også kaldet mangannoduler, vise sig at være ødelæggende for økosystemet. Både fordi man fjerner de iltproducerende knolde og ved at hvirvle havbund op, som lægger sig kvælende over et større område. juul

Nature Geoscience, 22. juli