Når den 32-årige hollandske historiker Rutger Bregman er i færd med at overbevise andre om sin »radikale idé«, svarer det til at udkæmpe en kamp mod det mytologiske uhyre hydraen. For hver gang han overbeviser én om det gode i mennesket, er der altid to nye »misantropiske menneskehoveder«, der skal overbevises.

I bogen Det gode menneske, som udkommer på dansk i dag, sætter han sig for at besvare spørgsmålet, om mennesket er ædelt af natur. Svaret kan nedfældes i en enkelt sætning. »De fleste mennesker er inderst inde faktisk ret anstændige,« siger Rutger Bregman.