Skyterne, et arisk nomadefolk, der levede på sletterne nord for Sortehavet og Det Kaspiske Hav fra cirka 700 til 200 før vor tidsregning, har ry som værende særligt krigeriske og voldsomme. På de vældige stepper holdt skyterne store dyreflokke af især heste, som også blev brugt som ridedyr. Mændene var stolte krigere og blev fra en tidlig alder trænet i bueskydning fra hesteryg og den ædle kunst at svinge nomadefolkets foretrukne våben, stridsøksen.

Om skyternes kamphandlinger findes flere opsigtsvækkende beretninger. Den græske historiker Herodot, der levede på skyternes tid, beskrev blandt andet, hvordan de hesteglade krigere drak blodet fra besejrede fjender og brugte afhuggede hoveder som trofæer.

Det forlyder endda, at skalpe fra døde modstandere blev syet sammen og brugt som tøj, ligesom hud og negle fra fjenders højre hænder ifølge Herodot blev anvendt som belægning på skyterkrigeres kogger.

Nu ser ny forskning ud til at bekræfte skyternes bestialske tilbøjeligheder.

To ud af 45 læderprøver stammede fra mennesker. Foto: PLOS ONE
To ud af 45 læderprøver stammede fra mennesker. Foto: PLOS ONE

I et nyt videnskabeligt studie beskriver arkæologer og geobiologer fra blandt andet Globe Institute på Københavns Universitet analyser af proteiner i 45 læderprøver, som er fundet på tværs af 14 forskellige udgravningssteder i det nordlige Ukraine.

Det meste af det undersøgte læder stammer fra får, geder, kvæg og heste, men i to tilfælde er der tale om læder lavet af menneskehud.

PLOS ONE, 13. december

Gizmodo, 20. december