I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

En udbredt antagelse inden for sprogforskning har været, at det primært er de unge, der driver sproglige forandringer frem, mens ældre generationer holder fast i deres vante sprogbrug. Først når de unge generationer overtager, ændrer sproget sig. Det er således de unges skyld, når ord som »bjørnetjeneste«, »forfordele« eller »patetisk« skifter betydning.

Ældre tager også nye sprogvaner til sig. Det sker blot en smule langsommere end hos de unge. Foto: Finn Frandsen, Scanpix
Ældre tager også nye sprogvaner til sig. Det sker blot en smule langsommere end hos de unge. Foto: Finn Frandsen, Scanpix

Det, vi ved nu

Men et nyt studie, offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences, tegner et andet billede. Her viser sprogforskere fra Harvard University, at ældre sprogbrugere faktisk følger godt med i sprogets udvikling – de skal blot bruge lidt mere tid. 

I undersøgelsen analyseres over 7,9 millioner taler afholdt i den amerikanske kongres fra 1873 til 2010. Studiet fokuserer både på ændringer i ordbetydninger over tid og på voksnes tilegnelse af disse forandringer. 

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

I alt undersøges omkring 100 ord, der alle har ændret betydning i perioden. Ved at koble betydningsændringer med talerens alder viser resultaterne, at ældre generationer ganske vist adopterer nye betydninger lidt langsommere end de yngre, men typisk kun med få års forsinkelse. Ifølge forskerne tyder det på, at sproglige forandringer snarere afspejler en skiftende tidsånd frem for en rendyrket generationskløft. Den ældre generations tale kan derfor ikke uden videre anses som repræsentativ for fortidens sprogbrug.

Men ...

Studiet er baseret på et særligt udsnit af befolkningen: medlemmerne af den amerikanske kongres, som er voksne, engelsktalende og langt fra repræsentative for hele samfundet. Teenagere, som ofte betragtes som de mest aktive sprogfornyere, indgår slet ikke i analysen.

Proceedings of the National Academy of Sciences, 28. juli