Forskerfejden. Der er mange mangfoldige eksempler på, at forskere af og til ser ting, der ikke eksisterer, og det gælder også i moderne videnskab - også med den spøjse historie om Venus.
Månen der ikke var
Ligesom katten Pelle er haleløs, er planeten Venus måneløs. Sammen med lille Merkur er det faktisk den eneste planet, der ikke har og aldrig har haft en måne. Ikke desto mindre er den ikkeeksisterende måne i omløb om Venus blevet observeret hele 37 gange, og det endda af forskellige astronomer uafhængigt af hinanden og forsynet med kikkerter af helt forskellig art. Da det senere blev fastslået, at Venus vitterligt ikke har en måne, rejste der sig et andet spørgsmål: Hvad var det, astronomerne havde set og fejlagtigt troet var en måne?
Fra observatoriet på toppen af Rundetaarn iagttog den lærde astronomiprofessor Christian Horrebow i 1764 venusmånen efter systematisk og på bedste videnskabelige vis at have udelukket andre muligheder. Han meddelte straks sin opdagelse til sine kolleger i Videnskabernes Selskab, hvor den fremkom i et tidsskrift med den imponerende titel Skrifter som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabs Elskere ere Fremlagte og Oplæste. Horrebow var sikker på, »at jeg rigtig saae en Veneris Maane«, og han glædede sig over, »at Veneris Indbyggere vare, ligesom vi, med en Drabant af Skaberen forsynede«.
Del:
