Denne artikel udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev Under lup. Læs mere og tilmeld Dem her.

Sidste år skabte det overskrifter, da Trygfonden i en ny undersøgelse kunne fortælle, at hver femte unge mand i Danmark mener, at ligestillingen er gået for vidt. Tilsvarende mener syv ud af ti danske kvinder, at kønnene endnu ikke er ligestillet. Men hvad siger forskningen? Det ser denne uges udgave af Under lup nærmere på.

1. Farvel til karrieren

Der er stadig flere kvinder end mænd, der opgiver deres karriere for at få børn. Sådan er virkeligheden også på Danmarks universiteter, hvor hver tredje mor forlader sin stilling efter første barn, mens det kun gælder for hver sjette far.

Et internationalt forskningshold har undersøgt årsagerne til, at kvinderne falder fra, når de har fået børn. Her kan de se, at mænds og kvinders karrierer ser meget ens ud, indtil de får børn. Så bliver kvinderne pludselig mindre produktive, og det skyldes formentlig, at de primært tager sig af opgaverne i hjemmet og børnepasningen, lyder det fra forskerne. Gennem spørgeskemaer har de spurgt både mandlige og kvindelige forskere, der samstemmigt siger, at mødrene laver mere i hjemmet end fædrene.

Det ekstra arbejde gør, at kvinderne ikke føler sig hjemme på den konkurrenceprægede arbejdsplads, et universitet er, og i stedet søger jobs andre steder.

Så hvad kan man gøre for at beholde mødrene på universitetet? Det kan De læse om i artiklen her.

Faktisk … er flere end halvdelen af alle ph.d.-studerende kvinder, men frafaldet bliver tydeligere jo højere op, man kommer i universitetets hierarki. Mindre end hver femte professor er kvinde.

2. Kvindernes skjulte arbejde

At kvinder trækker det hårde læs i hjemmet, er et kendt ligestillingsproblem. Så umiddelbart lyder den perfekte løsning, at familier skal have hjælp til at lette omsorgsarbejdet. Det kunne eksempelvis være gennem rengøringshjælp. Og netop det så to svenske forskere nærmere på i en artikel skrevet af Ideer-redaktør Louise Fogh Hansen. Sverige har nemlig en ordning, der giver et stort skattefradrag på en række huslige opgaver, såsom rengøring og havearbejde, for at lette kvinders byrder.

Men overraskende nok observerede forskerne, at rengøringshjælp ikke gavner ligestillingen. For selvom en professionel måske tager sig af de huslige pligter et par timer om ugen, så er det stadig kvinderne, der trækker det tunge læs med at ordne de ting, familien ikke betaler for. Efter at have fået professionel hjælp oplyste både mænd og kvinder nemlig, at de fik frigivet lige meget tid – hvilket betyder, at kvinder stadig brugte mest tid på de resterende pligter i husholdningen.

Til gengæld havde den professionelle rengøring en helt anden, utilsigtet effekt, som De kan læse om i artiklen.

Faktisk … bruger svenske kvinder næsten dobbelt så lang tid på huslige pligter hver dag i forhold til mænd. I gennemsnit gør en kvinde rent 54 minutter om dagen, mens det kun gælder 34 minutter for mænd.

3. Når kønsrollerne vendes på hovedet

Selvom det meste forskning peger på, at de traditionelle kønsroller stadig er fremherskende i vores samfund, så sker der alligevel noget, når kvinder tjener mere end deres partner.

Et studie fra England viser, at et pars lønninger og bmi hænger tæt sammen; når den ene tjener markant mest, falder den andens bmi. Det gælder, uanset om det er manden eller kvinden i forholdet, der tager den store løncheck med hjem.

Studiet er derfor et bevis på, at det er muligt at vende kønsrollerne på hovedet, og at der findes trofækærester hos begge køn. Årsagen til, at kvinder traditionelt ses som de store golddiggere, kan derfor være, at de historisk har haft – og stadig til en vis grad har – svært ved at overgå deres partners løn. Det kan De læse mere om i artiklen her.

Faktisk … viser flere studier, herunder danske, at det kan skabe problemer i parforhold, når kvinden får den højeste løn. Skilsmisseraten stiger, mens sandsynligheden for, at kvinden tager medicin imod angst eller søvnløshed, og manden tager medicin imod erektil dysfunktion, er højere.