Jeg har været forsker i mere end 40 år, og i den tid har jeg set teknologier komme og gå, blive udråbt som begyndelsen på en helt ny tidsalder og undertiden skuffe fælt.

I starten af 1990erne blev MiniDisc og Digital Compact Cassette (DCC) lanceret som kassettebåndets digitale efterfølgere, og omkring 2010 blev 3D-fjernsyn præsenteret som fremtidens måde at se tv på. Teknologierne virkede udmærket, men blev snart overhalet af andre løsninger som cd-brændere, MP3-filer og streaming.