Permafrost. Efter krigen i Ukraine er der ikke længere adgang til data fra de russiske forskningsstationer i Arktis. Uden dem mister vi evnen til at forudsige klimaforandringer, advarer forskere i ny analyse.
Krigsskadet klimaforskning
Krigen i Ukraine fik Vesten til at afbryde det videnskabelige samarbejde med Rusland. Det rammer nu klimaforskningen i Arktis så alvorligt, at det er ved at udradere forskernes evne til at forudsige klimaets udvikling i Arktis, og så vil de globale fremskrivninger også være truet. I den seneste udgave af tidsskriftet Nature Climate Change har ni førende klimaforskere, herunder flere danske, netop offentliggjort den første videnskabelige analyse af, hvor slemt det står til:
»Som følge af de geopolitiske konsekvenser af Ruslands angreb på Ukraine er mulighederne for at følge og forudsige de klimaskabte forandringer af det arktiske biom blevet forringet,« skriver de.
Del:


