Heureka. I denne uge: Rekordlange lyn, en ny hiv-variant og det endelige bevis på, at spækhuggere kan spise blåhvaler.
Kort nyt
Lange lyn
To vældige lyn har sat nye meteorologiske rekorder. Det første løb hen over himlen i april 2020 og snupper rekorden for det længste lyn, der nogensinde er registreret. Lynet strakte sig 768 kilometer på tværs af staterne Texas og Louisiana i det sydlige USA. Strækningen svarer til afstanden mellem London og Hamburg og er 60 kilometer længere end den hidtidige rekord, som blev sat i Brasilien i 2018.
Rekord nummer to blev sat i juni samme år. Her målte forskere det hidtil længstvarende lyn til dato. Det lyste op i atmosfæren over Uruguay og Argentina og varede i præcis 17,102 sekunder. Dermed slår det den hidtidige rekord på området med 37 millisekunder.
Del: