Kolonihistorie under lup

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev 'Under lup'. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Hvis ikke vi vidste det før, så har den seneste måneds debat om kryolithandel og danske slaver i Vestindien gjort det lysende klart: Dansk historie er også kolonihistorie, og den fortid, vi troede var begravet, kan pludselig række ind i nutiden med heftig styrke.

Det kan være fristende at putte de historiske fortællinger ind i en fast skabelon, hvor skurke, ofre og motiver er udpeget og defineret på forhånd, klar til at blive placeret i moderne, moralske kasser. Men så entydig er fortiden sjældent. Oftest er den messy, kompliceret og overraskende – og netop derfor værd at prøve at forstå.

Det vil vi forsøge her i nyhedsbrevet Under lup med tre artikler, der handler om det, man kunne kalde danske kolonialister, og om, hvordan deres handlinger i fortiden trækker spor ind i nutiden på uforudsigelige måder.

1. Med kapital fra Thule

I avisen på fredag bringer vi historien om den danske industripioner Marius Ib Nyeboe, som for mere end 100 år siden var med til at grundlægge handelsstationen i Thule – et slags filantropisk foretagende, som skulle styrke båndet mellem Grønland og Danmark. På handelsstationen kunne grønlandske fangere blandt andet sælge deres skind til danskerne, som så solgte dem videre. Men størstedelen af fortjenesten puttede Marius Ib Nyeboe i egen lomme og brugte dem på at bygge en state of the art-briketfabrik i den nordjyske by Kaas. Det er muligt at se Nyeboe som en grådig opportunist, skriver historiker Morten Pedersen, men der er også meget, der tyder på, at han – i hvert fald i egen optik – handlede i nationens interesse.

Faktisk ... konkluderede formanden for Indenrigsministeriets Tekniske Udvalg i 1923, at Nyeboes projekt i Kaas ville blive banebrydende for udnyttelsen af værdierne i de danske moser.

2. Grønlands gode handel

Det er ikke kun penge, der har bevæget sig frem og tilbage mellem Grønland og Danmark, men også værdier og tankemønstre. I 2022 tog to danske økonomer til Grønland for at finde ud af, hvordan den kapitalisme, danskerne tog med sig til landet, havde påvirket grønlændernes måde at tænke og opføre sig på. Med sig havde de en række eksperimenter – i form af terningespil – som var designet til at vise, hvor villige deltagerne var til at snyde for egen vindings skyld. Eksperimenterne blev udført i 13 grønlandske bygder, hvor markedsøkonomi og bytteøkonomi eksisterer side om side, og resultatet var klart: Jo mere de grønlandske deltagere er integreret i markedsøkonomien, jo mindre tilbøjelige er de til at snyde sig til penge på bekostning af andre.

Faktisk ... er der ikke meget belæg for ideen om, at markedskræfterne gør os grådige eller selviske, tværtimod.

3. Et sprængfarligt emne

En af dem, der har interesseret sig for den danske kolonihistorie, er historiker Sine Maria Vinther. I sin ph.d.-afhandling dykkede hun ned i historien om de skandinaviske eventyrere, der rejste til Fristaten Congo, og det viste sig at være »et sprængfarligt emne«, fortæller hun i en artikel fra 2023. Her fortæller hun om frygten for at blive misforstået eller ligefrem selv blive beskyldt for at være racist. »I det akademiske miljø er der kommet en berøringsangst over for racisme – og det er en angst, jeg selv er blevet ramt af,« siger hun.

Faktisk ... viser Signe Maria Vinthers forskning, at danske opdagelsesrejsende var dybt involveret i den blodige kolonisering af Centralafrika.

På videnskabssektionen Ideer interesserer vi os for vores fælles historie og ikke mindst for, hvordan den har formet den verden, vi lever i i dag. Andre, der gør det samme, kan skrive sig op til vores nyhedsbrev her. Her kaster vi videnskabeligt lys over aktuelle emner – fra den nyeste teknologi til de fjerneste afkroge af Anden Verdenskrig.

Har De forslag til nye emner, vi kan belyse med forskning, er De velkommen til at skrive til ideer@weekendavisen.dk.

Vi ses i indbakken!

Cecilie Cronwald
Videnskabsjournalist