Europa står over for to eksistentielle udfordringer. På den ene side står Europa i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed, hvor et tiltagende ustabilt USA orienterer sig mod udfordringer i Stillehavet og Mellemøsten, mens truslen fra Rusland vokser. Dertil falder Europa bagud i den globale økonomiske konkurrence, hvor Draghi-rapporten i 2024 fungerede som en kollektiv saltvandsindsprøjtning blandt europæiske ledere. Europa er hverken produktivt eller innovativt og risikerer at ende som et museum for turister fra de lande, der er stukket af fra os. Begge kriser kalder på politisk handling for at sikre Europas plads i en tiltagende usikker verden.

Men kan man slå to fluer med et smæk, eller vil Europa yderligere miste relevans, mens det går i spagat mellem disse to udfordringer?