Belønning. Medierne har allerede tildelt ungarske Katalin Karikó med Askepot-historien en Nobelpris for mRNA-vaccinen. Men hvad med tyskerne, der kom først?

Kampen om æren

Det er begyndt. Inden vi ved, om mRNA-vacciner er nøglen til vores coronafængsel, summer nyhedsmedier, Twitter og Facebook med nobelspekulationer. De nyudviklede mRNA-vacciner kan blive vor tids penicillin, fordi de med ugers varsel kan sættes ind mod enhver ny viruspandemi, og »det er næsten en større bedrift end udviklingen af CRISPR-Cas9«, som farmaciprofessor Camilla Foged fra Københavns Universitet siger. CRISPR-teknologien blev hyldet med en Nobelpris tidligere i år.

Den person, der hyppigst nævnes som nobelaspirant, er den ungarske biokemiker Katalin Karikó. Dernæst hendes mangeårige kollega ved University of Pennsylvania (UPenn), medicinprofessor Drew Weissman. Men er det fair?

guve
(f. 1983) er cand.public. og ph.d. i videnskabsjournalistik. Gunvers store interesse er fysik, astronomi og videnskabshistorie, men hun anlægger også gerne en videnskabsvinkel på aktuelle samfundsforhold. Hun er forfatter til bogen Fjerne kloder og medforfatter til en række andre populærvidenskabelige bøger.

Andre læser også