Denne tekst udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev Under lup. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

For tiden skorter det ikke ligefrem på emner, der indgyder splittelse både herhjemme og rundtom i verden. Men én ting, der selv i et rimelig homogent land som Danmark altid kan få folks blod i kog, er kæledyr. For er det i orden at tage hunden med på besøg hos familien, skal de små guldklumper have lov til at ligge i sengen, og bør katten have fødselsdagsfejring og begravelse?

Hvis man er typen, der svarer nej, nej og nej til ovenstående, vil man nok rynke på næsen ad psykolog Daniel Marstons nylige opråb i det amerikanske tidsskrift Psychology Today. Han mener nemlig ikke, at vi tager psykiatrihjælp til kæledyr alvorligt nok. For vores lodne firbenede venner kan også lide af mentale problemer såsom depression og angst, og Marston mener, at det er på tide, at vi gør brug af vores store viden om dyreadfærd til at skabe et »omfattende diagnostisk system for dyr«, der kan hjælpe med diagnosticering og behandling.

Nogle vil mene, at det er mere end på tide at sende Fido til psykolog, mens andre vil sige, at psykologhjælp til kæledyr er et symptom på et samfund, der er gået helt i hundene. Men kan dyr overhovedet have mentale problemer? Og vil psykologhjælp kunne løse dem?

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Dyrenes indre liv

Forskerne kan ikke engang enes om, hvorvidt det er sikkert, at dyr overhovedet har en bevidsthed. Sidste år bragte Weekendavisen en artikel om den store debat, der opstod blandt dyreetikere og videnskabsmænd, da godt 300 forskere udsendte en deklaration om, at flere dyregrupper med al sandsynlighed har en såkaldt fænomenal bevidsthed, der gør det muligt for dem at have individuelle oplevelser af verden gennem sansninger eller følelser såsom frygt. Det betyder, argumenterede forskerne, at vi bør tage dyrs bevidsthed mere i betragtning, når vi lovgiver og tager beslutninger, der angår dem.

Mens nogle forskere ikke mente, at deklarationen var vidtrækkende nok, beskyldte andre den for at være for vidtgående og uden tilstrækkelig evidens.

Faktisk … viser nyere studier, at vi generelt undervurderer dyrs intelligens og bevidsthed. Elefanter ser ud til at give hinanden navne og reagerer, hvis kunstig intelligens bruges til at kalde elefanten ved dens navn, mens bananfluer bliver utrygge, hvis de skal sove alene, og myrer kan tælle og kommunikere talinformation til hinanden.

Depressive hunde

Mere sikre er vi dog på, at mange familiehunde lever et liv præget af angst, depression eller aggression som følge af tilværelsen som kæledyr. Journalist Tine Eiby har i en artikel beskrevet et litteraturbaseret studie af hunde, der sammenligner familiehunde med gadehunde. Studiet konkluderer, at mange hundeejere stiller urealistiske sociale krav til deres kæledyr, der inkluderer, at hunden skal kunne fungere som krammebamse for børnene og være tilfreds med et indendørsliv med mange timer i ensomhed og få gåture i snor. Alt sammen meget langt fra hundens naturlige adfærd. Familielivet går ud over hundens velvære og kan føre til en række adfærdsproblemer, der inkluderer angst eller aggressivitet.

»Det er jo heldigvis langtfra alle hunde, der reagerer aggressivt, når vi overskrider deres grænser, men der er nok en stor andel af vores hunde, der lider lidt i stilhed,« lød det i artiklen fra dyrlæge Iben Meyer, der er en af forfatterne bag studiet.

Faktisk … udviste 73 procent af 14.000 familiehunde i Finland enten symptomer på angst eller aggressiv adfærd ifølge et studie fra University of Helsinki fra 2020.

Umiddelbart lyder det til, at menneskets bedste ven godt kunne bruge lidt hjælp.

Dyr eller medmennesker?

Men så er spørgsmålet, om psykolog- eller psykiatrihjælp, som psykolog Daniel Marston foreslår, er den rette vej at gå.

Hvis et psykologforløb til hunde blev tilgængeligt på den lokale dyreklinik, kan det meget vel være, at flere ejere meldte vovserne til. I sommer kunne jeg i denne artikel fortælle, at 27 procent af alle hundeejere på tværs af indkomst er klar til at betale 10.000 kroner på stedet i dyrlægeregninger for at redde deres hund, og næsten 75 procent af alle hundeejere har forsikret deres dyr.

Kæledyrsejere er altså i større og større grad villige til at betale for avancerede behandlinger til deres dyr og til at gå så langt som muligt for at redde deres liv, lidt som vi mennesker behandler hinanden i sundhedsvæsenet. På trods af, at det måske er i bedste mening, er behandlingerne ikke altid til dyrets bedste, særligt hvis der er tale om at trække uhelbredelig eller smertefuld sygdom i langdrag. For hunden kan jo ikke forstå, at kemoterapi hjælper, lige så lidt som den kan samtykke til det. I min artikel kunne en dyrlæge fortælle, hvordan hun til tider bliver nødt til at stoppe ejere, der i deres bestræbelser på at holde dyret i live går for langt. Måske i forsøget på at behandle hunden som et menneske.

Faktisk … oplever kæledyrsejere samme følelsesreaktioner ved at miste en hund, som mennesker oplever ved at miste deres barn, viser et britisk studie.

Man kan frygte, at psykologhjælp til hunden er det nyeste skud på stammen af unødvendige behandlingsmetoder, vi mennesker lægger hen over dyrene. Psykolog Daniel Marston skriver i hvert fald selv i Psychology Today, at veterinærpsykiatri i mange år har bygget på at dosere medicin for at dulme en bestemt adfærd i stedet for at arbejde på at ændre adfærden. Så hvis feltet rent faktisk skal hjælpe kæledyrene frem for ejerne, skal det nok gentænkes, som så mange andre praksisser omkring vores dyr.

Med de ord vil jeg afslutte nyhedsbrevet for denne gang. Vi vender tilbage med et nyt om 14 dage – ris, ros og forslag til emner modtages med glæde på ideer@weekendavisen.dk. Indtil da kan alle skrive sig op til at modtage Under lup her.

Alt godt

Malene Jensen
Journalist