Denne tekst udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev Under lup. Læs mere og tilmeld Dem

Kære læser

Julen er hjerternes fest, siger vi, og hvert år gør vi vores bedste for at dyrke alt det varme og hjertelige: kærlighed, familiehygge, taknemmelighed, gavmildhed. Men for mange er juletiden også præget af følelser, som gør sig dårligt på et julekort: jag af irritation, skuffede forventninger og ikke mindst den følelse af dyb udmattelse, som har det med at indtræffe i løbet af december.

Forskere taler om »christmas burnout«, juleudbrændthed. I en forskerartikel på The Conversation påpeger to psykologer, at mange af os er udsat for en lang parade af stresspåvirkninger i julemåneden, fra gaveræs og arrangement-overload til bekymringer om penge og besværlige familiedynamikker. De mange små, anspændte jag sætter vores nervesystem på overarbejde, og efter noget tid kompenserer kroppen ved at skrue ned for produktionen af stresshormonet kortisol, hvilket kan gøre os flade og udkørte.

Fælles for de fleste er, at julen hverken er ren glæde eller ren frustration. Den er snarere en blanding af stærke positive og negative følelser, og sådan en cocktail er forbløffende drænende, skrev den amerikanske lykkeforsker Arthur Brooks i magasinet The Atlantic sidste år. Et videnskabeligt studie fra 2022 viser, at »blandede følelser« faktisk er mere ødelæggende for folks psykiske trivsel end rene negative følelser: At hade sin familie ubetinget ville altså være mindre anstrengende end at elske og være frustreret over den på samme tid.

Der er næppe nogen vej udenom de ambivalente sindstilstande, men måske kan artiklerne i dette nyhedsbrev gøre dem en smule nemmere at håndtere – og så giver vi gode, videnskabelige råd til, hvordan man bedst genoplader på den anden side:

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

1. Irriterende yngel

Der er få ting, der kan bidrage mere til julestress end børn, især vores egne. Julen udkrystalliserer dermed et af lykkeforskningens store paradokser: at børn i teorien giver os lykke og mening i tilværelsen, men at de i realiteten, når vi bruger tid med dem, ofte gør det modsatte – et paradoks, som jeg selv tidligere har skrevet om.

Er De en af dem, der ikke nyder tiden med Deres afkom ubetinget, så er det ikke nødvendigvis Dem eller børnene, der er noget galt med, viser et lykkestudie fra 2020. Problemet ser ud til at være, at de ting, vi er tvunget til at lave med vores børn, ofte er rasende kedelige. Deltager vi i sjove aktiviteter med vores børn, nyder vi det faktisk – også mere, end hvis vi havde lavet det samme med vores kolleger for eksempel.

Faktisk … viser studiet, at vi oplever flest negative følelser, når vi er i selskab med familiemedlemmer, som ikke er vores partner eller børn.

2. Utaknemmelige skarn

Og nu vi er ved ungerne. Som vi skrev sidste år her i avisen, så er mange af den opfattelse, at nutidens børn er forkælede og utaknemmelige. Om det passer, er usikkert; sandt er det i hvert fald, at forældre har våndet sig over deres forkælede afkom siden antikken. Men hvis man gerne vil lære sine børn at påskønne det, de har, så viser videnskaben, at man med fordel kan starte med at kigge indad. Forskningen viser nemlig, at taknemmelige forældre har mere taknemmelige børn.

Faktisk … er det helt normalt, at seksårige er dårlige til at sige tak. Det viser et studie fra 1976, hvor forskere overvågede børn, som gik fra hus til hus til halloween. Kun 21 procent af de seksårige fik sagt tak for slikket. For de tiårige var det hele 83 procent.

3. Kunsten at koble af

Lige nu går mange og tæller ned til juleferie, men der er desværre ikke meget, der tyder på, at fridagene i sig selv kurerer vores udmattelse, skriver Louise Fogh Hansen i en artikel, som vi bragte for et år siden. Vil vi afstresse effektivt, er vi nødt til at gøre det på den rigtige måde, siger forskerne bag et stort studie, hvor de anviser den bedste metode til virkelig at lade op og få ny energi.
Det er ikke nok bare at tøffe rundt i pyjamas mellem nytår og jul, lyder det. Man må indarbejde en god rutine, der holder uge efter uge, og hvor weekender og hverdagsaftener opfylder depoterne. Og så gælder det om at supplere afslapning med mening og sociale relationer i en velkalibreret fritidscocktail.

Faktisk … kan det at se fjernsyn også være en overraskende effektiv vej til at koble af og regulere sit følelsesliv, viser et studie fra 2022.

Med dette overkommelige tip afrunder vi nærværende nyhedsbrev, som også er årets sidste. Tak til alle jer, der har læst med indtil videre. Alle kan skrive sig op til modtage nyhedsbrevet lige her.

Til januar vender vi tilbage med et nyt potpourri af videnskabelige historier. Har De forslag til emner, Ideer-sektionen kan tage under kærlig behandling i det nye år, kan De sende dem til cecr@weekendavisen.

Og hvis De stadig står og mangler en sidste julegave, så kan De slippe for at stå i kø i nærmeste storcenter ved at købe et gavekort til Weekendavisen. Det bliver alle glade for.

Glædelig jul og godt nytår!

Cecilie Cronwald
Videnskabsjournalist