Ideer

Palæogenetik. Fortidigt dna har givet os ny viden om, hvordan moderne mennesker har bredt sig over jordkloden og parret sig med andre menneskearter. Portræt af et felt, der nu også analyserer:

Jord, søvand og gammelt tis

Annette.K.Nielsen

I april 2017 skabte et internationalt forskerhold røre, da det havde held til at trække dna fra to forhistoriske menneskearter, neandertaler og denisova-mennesket, ud af jordlag og ikke, som hidtil, blot ud af gamle knogler.

Perspektiverne med dette fund er ifølge forskergruppen, at man nu kan spore tilstedeværelsen og udbredelsen af tidlige menneskearter uden at have fossile rester at gå ud fra. Fossiler fra forhistoriske mennesker er uhyre sjældne, og fra denisova-mennesket har man eksempelvis kun fundet nogle få tænder og et bitte fragment af en fingerknogle. Forskerne gætter på, at deres dna-fund kommer fra hår eller kropsudsondringer såsom urin og afføring fra tidlige mennesker, hvis vej i fordums tid faldt forbi de forskellige huler.

Annette.K.Nielsen
Annette K. Nielsen
Annette K. Nielsen er mag.art. i litteraturvidenskab og brænder for skæve bøger om faktuelle emner i krydsfeltet mellem kultur og naturvidenskab. Gerne i den angloamerikanske tradition. Hun er født i Zimbabwe, opvokset i USA, Canada og Thailand og har en baggrund som udvikler og redaktør af Danmarks første kulturtidsskrift på nettet. Desuden har hun arbejdet som studievært ved TV2Øst og ScansatTV3 i London. I en årrække var hun medlem af Danidas Oplysningsudvalg. Nu arbejder hun som videnskabsjournalist, bl.a. på Weekendavisen Ideer og som studievært på DR P1s program Faglitteratur. Senest har hun redigeret På kant med historien (2008) sammen med lektor ved RUC, Karin Lützen.
Annette.K.Nielsen@mail.dk