Jødisk videnskab

I artiklen »Jødisk videnskab« (Ideer, 12. november) beskriver Helge Kragh det forhold, at jøder har været og er markant overrepræsenteret i videnskaben. Et fænomen, som Kragh kalder for en gåde. Men det er måske ikke så gådefuldt endda. Når Kragh skriver, at jøder som Marx, Freud og Einstein skabte nye forståelsesrammer »på trods af udbredt antisemitisme«, er det fristende at vende udsagnet på hovedet og skrive: på grund af udbredt antisemitisme.

Som i videnskaben var jøder også overrepræsenteret inden for kunst og kultur. Baggrunden herfor var, at jøder, der traditionelt havde været udelukket fra produktionserhverv, og som i stedet havde søgt over i handel, bank og finans, havde taget myten om den »profitbegærlige jøde« til sig. Stefan Zweig nævner i erindringsværket Verden af i går, hvor smerteligt denne antisemitiske stigmatisering blev oplevet, og som et modtræk lod mange jødiske familier i det mindste ét af børnene udfolde sig i en kunstnerisk eller videnskabelig retning for at hæve sig op over stigmatiseringen.