Prisfald. Vindmøller er gift for huspriserne. Ny analyse viser, hvor høj en pris naboerne må betale – og hvem der rammes hårdest.
I vindmøllens skygge
Vindmøller giver tiltrængt grøn energi og overskud på betalingsbalancen, men de er også forbundet med en række dilemmaer og interessekonflikter. For hvem har lige lyst til at bo ved siden af det 120 meter høje vidunder? Selv hvis man personligt synes, at vindmøller er en pryd i landskabet, og at støjen er til at leve med, så vil der være en omkostning ved at bo tæt på en vindmølle: Boligen falder i værdi.
Et nyt studie af to økonomer fra Aarhus Universitet kaster lys over skadens omfang med en hidtil uset nøjagtighed. Det bygger på alle bolighandler i Danmark gennem 28 år – 2,4 millioner handler i alt – og det når frem til et større prisfald, end tidligere studier har anslået. Studiet viser nemlig, at det kan sænke husets værdi med helt op til 20 procent at ligge tæt ved en vindmølle.
Del: