Fremmedartet. I Kina har de politiske ideer udviklet sig i helt andre baner end i Vesten. Især den moralske konfucianisme, som igen er blevet populær, har været med til at forme landet. Hvad betyder det for den politik, der føres i dag?
I Konfutses skygge
I september fyldte Konfutse 2569 år. Den gamle filosofs fødselsdag blev fejret af en tusindtallig skare i hans fødeby Qufu i den øst- kinesiske provins Shandong. Lokale og tilrejsende fremsagde citater på svært gennemskueligt klassisk kinesisk, og de udførte rituelle danse foran hans tempel. Også den statskontrollerede presse var på pletten, for mens Konfutse engang blev set som et udtryk for det fordærvede feudale samfund, er han i dag forvandlet til en af det moderne Kinas spirituelle fædre.
I Vesten er det blevet hævdet, at al filosofihistorie er fodnoter til Platon, og i Kina kan de sige noget lignende om Konfutse. Der er dog en afgørende forskel: Mens Platons totalitære drøm om den perfekte stat ikke er videre politisk korrekt i vores demokratiske tidsalder, påstår mange kinesere, at Konfutse er lige så relevant for politisk tænkning i dag, som da han var i live. Hvis det passer, kan det meget vel betyde, at Kinas politiske dna er væsensforskelligt fra vores, med konsekvenser for Kinas egen interne udvikling og for dets rolle i verdenssamfundet.
