Geografisk. Naturen har bestemt, hvor folk har bosat sig gennem tiderne, og flugtveje har haft stor betydning. Det samme har forurening. Ville vi slå os ned de samme steder og i de samme kvarterer, hvis vi kunne vælge helt forfra?
Hvor skal vi bygge og bo
Byers placering kan virke næsten gudgivne. Vi tager det som en selvfølge, hvilke områder folk strømmer til, og hvilke der snarere er at betragte som fjerne afkroge. Men hvis købstæder og stationsbyer sirligt blev fjernet fra landkortet, og nettet af veje og jernbanespor var visket bort, ville vi så bygge igen de samme steder? Og ville vi drages mod de samme bydele, hvis velhaverkvarterer og udsatte boligområder igen lå hen som bar mark uden stedernes karakteristiske villaer og betonblokke?
Historikere og økonomer har haft et væld af teorier om, hvorfor byer netop er spiret frem, hvor de er: en særlig frugtbar jord eller et klima, der var gunstigt for landbrug, så de omkringliggende marker kunne give beboerne noget at spise. En placering på en bakketop, hvor man kunne forsvare sig mod fjender. Let adgang til vigtige handelsruter eller gode transportveje via vand eller på land. Eller måske den rette afstand til andre byer.
Del:
