Homo irrationalis

Da coronavirussen gjorde sit indtog i Vesten, havde man ikke mange våben at stille med. Uden kur eller vaccine i sigte var landenes bedste håb at bremse smitten ved at ændre folks opførsel, og inden længe begyndte myndigheder og politikere at spejde mod adfærdsforskningen efter svar: Hvordan får man folk til at holde afstand og vaske hænder? Kan man regne med, at de gør, som man siger? Risikerer man at skabe panik, hvis man fortæller sandheden?

Det var en såret kriger, der blev sendt på slagmarken. Adfærdsforskningen, og særligt socialpsykologien, befandt sig midt i en gigantisk troværdighedskrise, fordi mange af feltets resultater havde vist sig ikke at holde vand ved nærmere efterprøvning. Nu blev de problemer, der hidtil havde været genstand for interne diskussioner i støvede tidsskrifter, pludselig afgørende for store politiske beslutninger og et anliggende for hele befolkningen.