Forskerfejden. Den berømte kvindelige pilot Amelia Earhart var i høj grad et produkt af sin mands dygtige iscenesættelse, argumenterer ny bog.

Højt at flyve

Amelia Earhart er bedst kendt som kvinden, der erobrede himlen. Hun var i 1928 som den første kvinde passager på et fly over Atlanten, fløj selv samme tur solo i 1932 og forsvandt fem år senere under dramatiske omstændigheder i Stillehavet. Hendes historie er blevet en moderne legende: luftens Jeanne d’Arc, et feministisk ikon for mod, viljestyrke og selvstændighed.

Nu bliver Earharts status udfordret, som det sker for mange af fortidens helte. I sin nye bog, The Aviator and the Showman, omskriver Laurie Gwen Shapiro den kendte fortælling om Earhart. Hun var, skriver Shapiro, aldrig den heltemodige og dygtige pilot, som vi elsker at høre om, men snarere et produkt af massiv medieomtale og dygtig iscenesættelse.

Andre læser også