Falsificeret. Nyt studie gør op med en 100 år gammel teori om Himalayabjergene.

Himalayas fundament

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

For omkring 50 millioner år siden kolliderede den indiske og den eurasiske kontinentalplade og skabte bjergkæden Himalaya med verdens højeste bjerg, Mount Everest.

Geologien under Himalayabjergene er anderledes end tidligere beskrevet, siger forskere bag nyt studie. Foto: Dani Salva/AP/Ritzau Scanpix

I sammenstødet gled lidt af den indiske plade ind under den eurasiske, så der kom to lag jordskorpe under Himalaya og det tibetanske højland. Skorpelaget blev dermed 70-80 kilometer tykt og i stand til at holde den tunge bjergkæde oppe.

Sådan har den schweiziske geolog Émile Argand beskrevet forholdene i et studie fra 1924, der blev toneangivende på området.

Det, vi ved nu

Men der er noget, der ikke stemmer i Argands teori. Hvis der virkelig var et 70 kilometer tykt skorpelag under bjergkæden, ville den del af skorpen, der lå mere end 40 kilometer nede, smelte og blive flydende »som yoghurt«, siger geofysiker Pietro Sternai fra universitetet i Milano-Bicocca, til mediet Live Science. Han er førsteforfatter til et nyt studie, der nu er bragt i tidsskriftet Tectonics.

Her har forskerne brugt en computermodel til at simulere sammenstødet mellem de to tektoniske plader, og de når frem til, at der i stedet må være en slags sandwichkonstruktion under Himalaya, hvor et stykke af kappen er endt imellem de to jordskorper.

Kappen er det lag, der ligger lige under jordskorpen. Den består af bjergarter, der har højere massefylde end jordskorpen og derfor ikke bliver flydende under det samme tryk og temperaturer. Derfor kan den bedre bære vægten og stabilisere området, end hvis der kun var tale om to skorpelag.

Men …

Forskerne har sammenholdt deres resultater med seismisk data og klippeprøver fra Himalaya og mener, at deres udlægning er bedre til at forklare de faktiske observationer end Argands gamle teori. Men endnu er der dog kun tale om en plausibel teori. Louise Fogh Hansen

Live Science, 30. august

lofo
(f. 1984) er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og cand. public. med fagspecialisering i europæisk kultur og politik fra Syddansk Universitet og Université Paris Diderot.

Andre læser også