Mindeord. Søndag den 27. marts døde James Vaupel. Dermed mistede vores universitet og Danmark, ja, hele verden, en førende demograf og aldringsforsker.
Han ville forstå livet og døden
På Syddansk Universitet var James Vaupel professor i sundhedsvidenskab, i naturvidenskab og i samfundsvidenskab. Dem har vi ikke mange af. Og det vidner om hans bredde og hans evner til at tænke på tværs af de forskellige videnskaber.
James Vaupel blev født i New York den 2. maj 1945. Han tog sin universitetsuddannelse på Harvard University i Boston. Her mødte han Bodil, som han blev gift med. De fik to døtre. Bodil er dansk, og aftalen var vistnok, at de ville flytte til Danmark, når døtrene skulle begynde i skole.
Del: