Hvad gør en vaccine egentlig? Lærebøgerne er klare nok. Når man vaccinerer mod en given mikrobe – bakterie eller virus – provokerer man immunsystemet til fremover at genkende, angribe og uskadeliggøre netop denne mikrobe. Voila, immunitet! Der er bare dét, at den gamle tænkning formentlig er forsimplet. Stadig mere forskning tyder på, at vacciner ud over den kendte immunitet har uspecifikke virkninger, som rækker langt ud over den infektionssygdom, de er lavet til at virke imod. Det er effekter, som enten dæmper eller øger immunsystemets reaktion over for en bred vifte af infektioner. Og det er effekter, som meget vel kan komme til både at ændre planlægningen af vaccinationsprogrammer og rykke ved selve den måde, vi forstår immunsystemet på.

»Man kan se et nyt paradigme vokse frem og skimte konturerne af en tilgang, hvor vacciner i højere grad bruges som en træning af immunsystemet,« siger Christine Stabell Benn. Hun er centerleder ved Statens Serum Institut og professor ved Syddansk Universitet, og så danner hun sammen med antropolog Peter Aaby, der også er professor ved Syddansk Universitet, fortroppen i den nye forskning. En forskning, som interessant nok vækker opsigt i den immunologiske verden, men møder modstand i politiske kredse.