I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Brain drain – også kendt som hjerneflugt – har længe været et begreb med moralsk tyngde: Når læger, ingeniører og forskere forlader fattige lande for at søge lykken i Vesten, efterlader de et gabende hul i hjemlandets udviklingsmuligheder. Det er blevet en skæbnefortælling om de bedste og dygtigste, der forsvinder fra de steder, der har allermest brug for dem.

Bag fortællingen ligger en forestilling om, at migration er et nulsumsspil: hvad der vindes ét sted, må nødvendigvis mistes et andet.

I Filippinerne førte en amerikansk visareform mellem 2000 og 2006 til en dramatisk stigning i antallet af sygeplejersker, som langt oversteg antallet, der faktisk endte med at migrere. Foto: Nicolas Asfouri, Scanpix
I Filippinerne førte en amerikansk visareform mellem 2000 og 2006 til en dramatisk stigning i antallet af sygeplejersker, som langt oversteg antallet, der faktisk endte med at migrere. Foto: Nicolas Asfouri, Scanpix

Nu har et internationalt forskningsteam ledet fra Nova School of Business and Economics i Lissabon samlet den empiriske forskning i konsekvenserne af hjerneflugt, og den viser, at fortællingen er mere kompleks. Migration kan, under visse betingelser, føre til en øget menneskelig kapital i hjemlandet – et såkaldt brain gain.

Det, vi ved nu

Pointen er enkel, men kontraintuitiv: når der er mulighed for at emigrere, investerer flere i uddannelse, også selvom mange af de uddannede aldrig rejser ud. 

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

I Filippinerne førte en amerikansk visareform mellem 2000 og 2006 til en dramatisk stigning i antallet af sygeplejersker, som langt oversteg antallet, der faktisk endte med at migrere. Tilsvarende mønstre er dokumenteret i Indien, hvor udsigten til at arbejde i Silicon Valley øgede interessen for at tage en teknisk uddannelse.

Desuden viser det sig, at migranter sender penge hjem samt investerer i lokale virksomheder, ligesom nogle af dem også vender tilbage og bringer teknologier, viden og sociale normer med sig.

Men …

Det betyder ikke, at problemet er forsvundet, for de positive effekter er ofte langsigtede, mens de negative, som hospitalsafdelinger uden personale, er umiddelbare.

Desuden konkluderer forskerne, at alt afhænger af de »fundamentale rammebetingelser« i afsenderlandene, hvor der skal være infrastruktur og politisk stabilitet for at få nytte af de tilbagevendte. I sådanne lande kan migration skabe vækst og viden, men altså kun, hvis der er noget at komme hjem til.

Science, 22. maj