I slutningen af 1970erne erobrede det tysk-caribiske diskoband Boney M. hitlister verden over med sangen »Rivers of Babylon«. Sangen med rødder i rastafaribevægelsen bygger på Salme 137 fra Det Gamle Testamente og trækker en parallel mellem undertrykkelsen af det afrikanske folk og jødernes fangenskab i Babylon. Ved floderne sidder de dagen lang og græder, mens de længes hjem til det ødelagte Jerusalem.

Babylon lå i nutidens Irak, og for godt 2.600 år siden blev et større antal jøder ført hertil fra Jerusalem. Indtil for nylig har de bibelske skrifter været den vigtigste kilde til disse begivenheder. Derfor har Bibelens fortælling i århundreder præget forståelsen af perioden. I de bibelske tekster fremstilles det babylonske herredømme som en straf fra Gud, mens livet i eksil beskrives som fuldt af lidelse og daglige ydmygelser.