Det startede med et møde i den lokale brugs på det nordlige Djursland i første halvdel af 1950erne. En bonde var steget af sin traktor og stødt ind i en bekendt, en ældre herre, som han fortalte om nogle store sten, han var ved at sprænge væk på et stykke hede i forbindelse med udvidelsen af en mark. Problemet var bare, at så snart én sten var væk, dukkede der en ny op, og det havde tilsyneladende ingen ende, klagede bonden sig.

 Hans samtalepartner, som havde erfaring med store sten fra et par mislykkede forsøg som nybygger i Canada og desuden var interesseret i oldsager og dertil en dreven amatørarkæolog, spidsede ører. Lige i nærheden af stenene lå der et par stendysser og en stor jættestue, som var blevet fredet i 1880erne, dengang han selv var blevet født. Om han måtte kigge nærmere på stedet?