Forhistoriske rovsprutter

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Blæksprutter er kendt for at være bløde, smidige og kloge dyr, der gemmer sig i koralrev og på havbunden. Sprutternes fortid har været svær at udforske, for uden knogler har de tidligste dyr efterladt sig meget få fossiler. Derfor har man troet, at fortidens hav var domineret af store hajer og havøgler med kraftige skeletter, mens blæksprutternes forfædre var små og forholdsvis ubetydelige i fødekæden.

Det, vi ved nu

Men måske skal sprutternes fortid gentænkes. Et nyt studie i tidsskriftet Science viser, at nogle af de tidligste sprutter sandsynligvis var enorme rovdyr. Japanske palæontologer fra Hokkaido University har undersøgt fossile næb fra blæksprutter, som levede for 100 millioner år siden. Resultaterne tyder på, at dyrene har været op til 20 meter lange, og der har sandsynligvis ikke været tale om rare svampede væsner. Næbenes slidmærker afslører, at de har bidt både hårdt og ofte i bytte med hårde skaller.

Hos de største eksemplarer var hele spidsen af næbbet voldsomt nedslidt, mens et skævt slid tyder på, at sprutterne har foretrukket at bide med én side, et muligt tegn på avanceret tyggeadfærd. Alt tyder på, at kæmpesprutterne har været aktive jægere allerøverst i fødekæden.

Men …

De nye opdagelser bygger stadig kun på få fossiler, men de er usædvanligt velbevarede. Med nye metoder som scanninger og kunstig intelligens kan man finde skjulte spor dybt inde i sten. Ifølge forskerne giver det mulighed for at genskabe fortidens økosystemer med hidtil uset detaljerigdom, og det kan føre til opdagelsen af mange flere skjulte fossiler. Mette Juul Rasmussen

Science, 23. april