Falsificeret. Forskere kan have overvurderet mængden af mikroplastic, fordi deres engangshandsker har forurenet målingerne.
Af med handsken
I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.
Det, vi troede, vi vidste
Ifølge flere studier har mikroplastic i stor stil fundet vej ind i menneskekroppen. Forskning fra hele verden beretter om små stykker plastic i vores mave, sæd, æggeledere, lunger og så godt som alle andre organer. Faktisk går ét studie så langt som til at påstå, at der er nok mikroplastic i vores hjerner til at støbe en ske.

Det, vi ved nu
Men måske er vi slet ikke så fulde af plastic, som vi ellers har troet. Det påpeger kemikere fra University of Michigan i et studie fra marts. Studiet var ikke planlagt fra start, men begyndte som en undersøgelse af, hvor meget mikroplast der er i luften, og hvor normalt det er at indånde mikroplast. Men da forskerne begyndte deres målinger, fandt de flere end 1.000 gange så mange stykker plastic i luften, som tidligere forsøg havde vist.
Det kunne selvfølgelig ikke passe, så efter mange drøftelser om, hvad der var gået galt, så forskerne indad – eller nærmere nedad. For årsagen til de høje målinger befandt sig på deres hænder i form af engangshandsker.
Det bliver fortsat betragtet som best practice for forskere at iføre sig engangshandsker under forsøg – herunder undersøgelser, der måler indholdet af mikroplastic. Men engangshandskerne frigiver små partikler af stearinsyre, som er en mættet fedtsyre fra vegetabilsk olie, der bruges til at fremstille handskerne. Stearinsyre minder om sæbe og er ikke farligt for miljøet eller kroppen på samme måde som mikroplastic. Alligevel ligner syren i sin struktur termoplastet polyætylen, der er den type af mikroplastic, som oftest findes i miljøet.
Kemikerne testede en række forskellige handsker og fandt, at aftryk fra engangshandsker i gennemsnit skabte flere end 7.000 partikler pr. kubikmillimeter, der kunne blive fejllæst som mikroplastic. Det gjaldt særligt, hvis forskere brugte computermodeller til at udregne forureningen. Handskerne forårsagede typisk de allermindste partikler og kunne derfor forveksles med den type mikroplast, der skader mest, fordi partiklerne er så små, at de kan penetrere cellevægge.
Men …
Forskerne har ikke estimeret, hvor mange eller hvilke studier om mikroplast der kan være upræcise på grund af engangshandsker. Derfor er det endnu uklart, i hvor høj grad vores viden om mikroplast i kroppen skal revideres. Malene Jensen
The Conversation, 26. marts
