
Thit Thyrring
Seksualmoral. Det er ikke længere kun piger, der bliver udskammet: Ny forskning viser, at unge kvinder dømmer fyre, der har sex med mange, hårdere, end de dømmer andre unge kvinder. Har MeToo skabt en ny dobbeltmoral?
Fordømte fuckboys
I det amerikanske datingprogram Fboy Island jagter tre kvinder kærligheden blandt 24 mænd. Halvdelen af mændene er dog ikke ægte bejlere; de er fuckboys – en populær betegnelse for mænd, der foregøgler følelser for at få adgang til sex. Dén slags bør straffes, lyder rationalet i tv-programmet, og bliver man afsløret som fuckboy, bliver man udskammet. De sexlystne mænd bliver sendt i »opdragelseslejr«, hvor de undervises i, hvordan man udtrykker »ægte« følelser og behandler kvinder med respekt.
Fboy Island er fuld af bikinier, spændte muskler og dobbeltmoral hos begge køn. I programmet bliver en kvindelig deltager rost for at narre en mand til at tro på et fremtidigt forhold mellem de to, inden hun til sidst dropper ham og beholder alle pengene for sig selv. På reality-øen skal kvinder nemlig lære at stå ved sig selv, hvad enten de er selvudråbte players eller søger kærligheden. Mændene? De skal lære at blive nice guys, som det hedder.
Del: